Uafhængighed af reakredit institutter og 8-16 job kræver en anden type økonomi

Vi har et stort ønske om at være økonomisk uafhængige af realkreditinstitutter og det traditionelle 8-16 job, hvor vi arbejder for andre. Vi ønsker at kunne styre vores økonomi selv, have en anden stolthed over de penge som kommer ned i pungen.

Derfor skal der tænkes nyt og anderledes. Anderledes ende det som vi begge, og de fleste andre, er vokset op med, nemlig at vi skal arbejde for andre og, at vi skal arbejde 8-16 ugens 5 dage. Med 8-16 job 5 dage om ugen er vi mere væk hjemmefra, væk fra hinanden og væk fra det der betyder noget og der hvor vi selv har styringen. Det vil vi lave om på.

Første step var, at sælge huset i Vanløse, vi fik heldigvis en vurdering af huset, som efterlod os med et overskud på 1.400.000 kr. Det var jo i sig selv et kæmpe startskud på mange muligheder. Med økonomisk uafhængighed af realkreditinstitut for øje, kiggede vi på gårde på Bornholm, Fyn, i Holbæk. Valget endte til sidst med Midtsjælland, Ringsted. Vi måtte erkende, at vi ikke kunne lave alle ændringer på en gang, derfor skulle det være i nærheden af vores eksisterende job og vores drenges skoler. Vi havde også en afhængighed af vores familier, som trak os til Sjælland.

Prisen på gården skulle være så lav som mulig, vi var selvfølgelige realistiske og klar over, at med det krav, var det håndværkertilbud, vi ville have muligheder for at købe på Sjælland.

Vi fandt Anneksgården i Farendløse, fik forhandlet prisen ned på 1.200.000 kr. En stor dag da underskriften var sat og mulighederne nu var åbne. Åbne for realiseringen af drømmene om frihed og mulighederne for at lave noget af alt det vi gerne ville, i forhold til selvforsyning, økonomisk uafhængighed men også muligheden for at genopbygge og renovere gården til vores behov.

Vi valgt, at bruge penge på en økonomisk rådgiver, dels i forbindelse med optagelse af nye lån, og dels rådgivning generelt omkring de økonomiske muligheder der var. Vi valgte ud fra rådgivningen at sætte belåningen på gården skulle være så lavt som muligt, 60% belåning. Vi sidder derfor med en gæld på 750.000 kr. vi har valgt et højrisiko F1 afdragsfrit lån. F1 lån fordi lånet er så lille, en stor rentestigning vil have meget lille økonomisk konsekvens, afdragsfrit fordi pengene her og nu skal bruges på opbygning af gården og realiseringen af drømmene, og fordi lånet er så lavet og risikoen derfor er lav ved evt. salg, at vi ville få alle pengene hjem ved et salg, og fordi det bedre kan betale sig økonomisk at investere i eks. pension, en lejlighed til udlejning eller andre investeringer.

Økonomi til renovering af hovedhus

Vi havde sat et budget på 650.000 kr. som et ønskværdigt budget, og uden uforudsete udgifter.

Der var et behov for en totalrenovering. Vi valgte at gøre det meste selv, nedrivning og genopbygning indvendig og udskiftning af alle vinduer og døre.

Vi valgt af bruge håndværkere til de fatale dele af renoveringen. Elektriker til at trække helt ny lovlig el. VVS’er til at lave ny rør til vand i nyopført badeværelse og i ny placering af køkken, nyt fyr, vandvarmer og pumper til gulvvarmeanlægget. Vi brugte et kloakfirma til at trække nye kloakrør til ny bad og det nye køkken, og til at separere regnvand og spildevand. Vi brugte, i mangel af tid, en murer til at sætte og ligge fliser på badeværelset. Vi brugte et tømre firma til at papiruldsisolere et uisoleret loft. Alene udgiften til håndværkere, vinduer og gulv og med uforudsete udgift løb op på 650.000 kr.

Vi brugte 1 måned på orlov for os begge til at renover i (ca 40.000kr.).  Vi lejede en husvogn, som vi skulle bo i, imens hovedhuset blev klar til indflytning (leje ca. 6000 kr./mdr). Planen var maks 3 måneder i husvogn, det blev heldigvis kun nødvendigt med 1 1/2 måned i husvognen. Så skulle der bruges penge på værktøj som i manglede, der brugte vi ca. 10.000 kr.  Vi valgte at spare tide ved ikke selv at køre på lodseplads, vi leje istedet en container til byggeaffald, vi fik tømt den 3 gange med ca. 11 ton affald, som ikke kunne genanvendes, det var en udgift på ca. 7.500 kr. Vi har brugt et budget på ca. 34.000 kr. til byggematerialer. Vi brugte en del tid på at lede på internettet og sammenligne priser. Og det har unægteligt spares os en hel del penge, men det var også tidskrævende, så det skal man have tålmodighed og tid til. Så de samlede udgifter til vores egen renoveringsdel løb op på ca. 100.000 kr.

Vi endte med ialt at bruge 750.000 kr på renoveringen af hovedhuset (i 2019).

Nåede vi så det hele inden for budgettet? Nej, det gjorde vi ikke. Vi mangler at færdigrenovere vores kontor, der mangler spartling af loft og vægge og maling (vi har dog materialerne), men venter nu på efterår og vinter. Det oprindelige badeværelse udestår, så der er en udgiftspost på ca. 80.000-100.000 kr. da kloakeringen og vandrør desværre skal laves om. Vi mangler fortsat at opsætte karme og lister, så der skal formodentlig budgetteres med ca. 20.000 kr.  Så ialt mangler vi at renovere for ca. 120.000 kr. i hovedhuset.