Fra egen jord til bord, væk fra import fra storproducenter, tilbage til opgravning med egne hænder i egen jord
Den måde som vi tænker selvforsyning på, fokuserer som første mål på, at vi kan lave så meget af vores mad selv. Et andet mål er, at de udgifter vi har til dyrehold osv. kan dækkes af det overskud vi indtjener på salg af madvarer og på salget af dyreunger. Lige nu er det ikke en målsætning eller ambition, at få et økonomisk overskud på madvarer og dyrehold, men en målsæting at få det til at gå i nul.
"Gå i nul" tankegang
Og hvorfor så en “gå i nul” tankegang. “Gå i nul” betyder for os, at vi ikke har udgifter til, at forsynes os selv med æg, grøntsager, indkøb af dyr og dyrehold, kød og mælkeprodukter. Det betyder at eks. de æg, dyr og grøntsager vi ikke selv kan spise, dem sælger eller bytter vi, vi sælger dem til en pris hvor alle kan være med, hvor alle kan få gode lokale råvarer, og dyr til en rimelig pris. Vi sætter spørgsmålstegn ved den prissætning, som vi ser i andre gårdbutikker, som vi synes afspejler prisen i supermarkederne. En pris, som en storproducent, mellemhandlere, aktionærer (nævn selv flere) har dikteret. Og som vi ikke mener afspejler vores pris for, at producere og tilbyde gode danske lokale råvarer. Måske er det den rigtige pris for et multinationalt firma, som har en gruppe aktionærer, det skal indkassere et kæmpe og voksende overskud, men ikke for os. Vores udgifter er vand (til vi har fået vandopsamling nok), indkøb af frø (til vi selv kan producere dem), foder til dyrene (til vi selv kan producere det), indkøb af dyr (til vi selv kan avle), indkøb af indhegning og evt. læskure til dyrehold, hvis vi ikke har genbrugsmaterialer. Når de udgifter er dækket og vores eget madforbrug er dækket, så går det i nul og så har vi nået et af vores selvforsyningsmål, nemlig nul udgifter på mad.
Æg og kyllinger
Nogle af de dyr vi har på gården (foruden vores lille Anna, vores skønne hund, som ikke tæller med i selvforsyningsregnskabet) er vores fine Skånske Blomsterhøns. Dem nyder vi, at blive underholdt af dagligt, og at spise deres fantastiske æg.
Vi avler høns og haner. Vi har sælger spise æg, rugeæg og levende haner. Tanken er nu at producere kød til vores bord og salg af levende høner til andre der gerne vil have deres egne æg, eget kød.
Ud over vores høns har vi løbeænder. To hun ænder og 2 andrikker, som passer køkkenhaven. Deres æg sælges også til spise og som rugeæg og vi sælger ællinger til andre der gener vil have passet køkkenhave eller avle.
Grøntsager og frugt
Vi har nu dyrket køkkenhave i to sæsonner, der er kommet mere struktur og overblik over såplan og jordstykker. Dog er der stadigvæk plads til at lege og lave om i planerne når det passer bedre.
Vi er nu selvforsynende med bærfrugter til marmelade, og jordbær i sæsonnen. Vi har i 2020 udvidet frugt mulighederne med æbletræer, kirsebærtræ og pæretræer. Vi har plantet endnu flere bærbuske i håb om ,at også andre vil kunne få gavn af alle de sunde frugter.
Vi er nu selvforsynende med rødbeder, pastinak, kartofler , tomatillos og med salat, kål, squash og tomater i sæsonnen.
Mælkeprodukter
Da vi jo ikke har store husdyr, endnu, der kan berige os med mælk, øver vi os i, at kunne bruge mælk og fløde til egen produktion af ost, smør og andre syrnede mælkeprodukter, ved at købe mælkeprodukter i supermarkedet. Victor har hjulpet naboen med at malke køer i sommeren 2019, og fik masser af dejlig mælk med hjem som tak, mælken har vi voksne fået lov til at lege med.
Gedemælk har vi også leget med, det har vi købt af en kollega til Gitte.
Af mælken er der produceret bl.a. feta ost, ricotta ost, friskost, smør, kærnemælk og creme fraiche.
Honning
Vi er i 2020 startet foråret med, at tage et biavlerkursus, vi har bygget et trugstade og købte en bifamilie og dermed startet vores egen lille bigård op. Vi høsted vores første forårshonning og sommerhoning, 30 kg honning blev det til fra vores ene bifamilie.
Gennem biavlerkurset fik vi vores egen mentor. Det har været utroligt givtigt og vi har fået mange råd og fif, og en del fejl har vi begået og der har heldigvis været kompetent hjælp at hente hos vores mentor.
Vi blev ikke kun ved en bifamilie, vi var så heldig at få lov at hente en bisværm ikke langt fra gården, det var en spændende opgave. Vi måtte hurtigt bygge en bistade mere. Så bigården kom i 202 op på to store bifamilier.
Honningen har vi brugt til vores egen selvforsyning, til gaver og en lille del er solgt i lokalområdet. Det er en stor fortrydelse at kunne erstatte vores sukkerforbrug i husholdningen mest muligt, med honning.
Kød
Vi har nu dyr på gården til avl og dyr til produktion af eget kød.
Det første år startede vi med høns og ænder. Her i år to har vi udvidet både hønse og andeflok og vi har opstartet fåreavl.
Vi har nu fået to Rygja får og et Såne får, de var alle drægtige da vi fik dem i december 2020. De har i april og maj 2021 fået til sammen 5 vædderlam. Det betyder at 2021 bliver det første år hvor der kommer hjemme produktion af kød på gården. Vi er meget spændte på slagtningen og på at smage kødet, selv om det også er lidt svært at skulle tænke på at slagt de (lige nu) små lam.
Vi håber dog også, at et par af de fine vædder lam kan finde et par fåreflokke de kan berige med lam. Da tanke med får bådeer er kødproduktion men også avl til levebrug.
Egen Produktion/erhverv
Udover dyrehold og køkkenhave, er det tanken at vi skal kunne opretteholde en indtjening på en eller anden form for produktion hjemme på gården. Vi har lige nu mange tanker. De skal gennemtænkes og når tid er skal de afprøves, udleves.
Lige nu er fokus på selvforsyning i forhold til mad.
Bibeskæftigelse
På sigt er det tanken at vi begge hovedsageligt arbejder hjemme på gården. At vi ved siden af har job, hvor vi kan få faglige udfordringer og kollegaskaber.
Som det er lige her i opstarten, fylder vores bibeskæftigelse hverdagen og er vores hovedbeskæftigelse. Det gør det således vi ,i opstarten, har økonomi til at starte alle projekterne op.
